fredag den 16. marts 2018

Kaffe og mad i Oslo

En vigtig del af en rejse er kaffe og mad! Særligt når det er koldt, har man en ekstra god undskyldning for at besøge en del forskellige cafeer.

Hvis man leder efter en helt almindelig og ganske udmærket café, så er Kaffebrenneriet en oplagt mulighed. Det er en kæde og tankerne ledes nemt hen på Starbucks, Baresso og de tilsvarende.
Konceptet er det samme og de minder til forveksling om hinanden. Til gengæld kan man være temmelig sikker på en udmærket café latte.

En mere interessant sted at drikke sin kaffe (eller cocktails) er Fuglen.

Cafeen Fuglen er indrettet med norsk design fra 50'erne og 60'erne,  og alt er til salg. Stolen, du sidder i, borde og lamper.
Fuglen ligger lige over for universitetet og der en en ung studentikos stemning, hvor det er okay at hænge ud længe med sin kande te, kaffe eller cocktail.



Der var en del steder i Oslo, som virkede til at være barer eller cafeer, hvor man gik ud og drak fredagsøl. De så virkelig hyggelige ud, men var propfyldte. Så enten skal man ruste sig med tålmodighed eller også skal man reservere bord.
Næste gang jeg kommer til Oslo i en weekend, vil jeg på Brygg, Café Sør eller en af de andre livlige steder.

Med kun 1 døgn i byen, var der jo grænser for, hvor mange steder vi kunne nå at spise. Aftensmaden  blev indtaget i Østbanehallen på Opland Bürger and Steak. Jeg fik en lækker Umami burger og min veninde fik en god veganerburger. Der var en hyggelig stemning,  og vi sad længe over maden uden tjenerne prakkede os flere retter på.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...