lørdag den 2. april 2016

Sejltur på floden i Ninh Bihn i Vietnam

Som tidligere nævnt er mine venner lige nu på rejse i Vietnam - og det rusker lige op i rejseminderne, når de spørger til anbefalinger til turen. Så her er en overset oplevelse i Vietnam, som forhåbentlig kan inspirere alle med lidt længere tid i landet.

Ninh Bihn er kendt for sine kalkstensgrotter. Jeg var kun i Ninh Bihn en dag, ankom tidligt om morgenen fra Hanoi med natbussen og tog afsted igen sydpå om aftenen, da der ikke var tid til mere på rejsen fra nord til syd. Da vi havde set kalkstensgrotter mange gange før, sprang vi dem over og tog i stedet en sejltur på en lille flod.  

Man lejer en båd med en roer, som så sejler en ned til den ene ende af floden og tilbage igen. Det var et virkelig smukt at sejle i en lille robåd med de smukke klipper, der tårnede sig op op hver side af en. 


Jeg kan ikke huske, hvad vi betalte for turen men det var ikke dyrt. Vi slog os sammen med en anden turist, så vi var tre i båden, og det gjorde det endnu billigere. 
Jeg vil anbefale at tage en paraply, kasket, solhat og noget til at dække skuldrene med, hvis solen skinner, som da jeg var afsted. På grund af vandet, bliver solen reflekteret fra mange sider og man bliver let forbrændt og de store klipper gør, at der er meget lidt vind på floden.

Roerne har en særlig cykleteknik, 
som gør at de også kan ro med fødderne

En dejlig tur på et par timer, hvor man dog må leve med at møde et par sælgere på vejen, som gerne vil sælge drikkevarer og mad. Men bort set fra et par sælgere, var der kun enkelte andre både med turister på floden, da vi var der en dag i juli i 2010.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...