tirsdag den 26. april 2016

Milepælskort til den nybagte mor

Jeg har tidligere fortalt om milepælskort til babyen, og dem jeg syntes, der manglede i æsken. (Det kan du læse om i indlægget De milepælskort til baby, som ingen fortæller dig om).

Men nu er det gået op for mig, at man også burde kunne købe milepælskort til den nybagte mor. Hvis jeg var grafiker, ville jeg med det samme layoute en stak og sætte dem i produktion - der må være et stort marked for det ;-)

Mine bud på, hvilke kort der skulle være i æsken til mor, er:
  1. Første gang jeg kunne passe almindelige bukser igen
  2. Første gang jeg ammede i offentligheden
  3. I dag har jeg for første gang overlevet en dag uden slik, kage, chips og is
  4. Min første aftale ude i verden uden baby
  5. Første gang jeg ammede min baby over en hel dag uden at få mælkeskjolder på tøjet
  6. I dag nåede jeg for første gang alle de planer og gøremål, jeg havde sat mig for at nå 
  7. Første gang jeg savnede mit arbejde og ønskede mig tilbage
  8. Første gang, jeg syntes, at der var alt for kort tid til barslen slutter
  9. I dag er jeg vågnet af mig selv for første gang, fordi jeg var udhvilet
  10. Den første gang jeg tog make up på og satte hår


Hvilke milepælskort ønsker du dig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...