lørdag den 6. februar 2016

Sådan pepper du en skammel op - Ikea hacking / DIY

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, har jeg fundet ud af, at Ikea Hacking er et begreb - og at der åbner sig en ny verden af muligheder, når man overvejer, hvordan man kan peppe sine billige ikea møbler op. Samtidig har jeg, som nævnt, også fået øjnene op for masking tape og dets mange muligheder. Og hvorfor ikke kombinere de to (for mig) nye ting?


Mit nyeste skud på stammen som ikea hacker er en Bekväm Taburet, som kan fås i tre farver; hvid, sort og lyst træ. Jeg købte den hvide og vil gerne have den stående i entreen, så man kan sætte sig ned, når man skal binde sine sko eller tage støvlerne af.
Da man kan se entreen fra stuen, syntes jeg godt, at skammelen være lidt mere interessant end Ikeas meget neutrale look.

Derfor har jeg først malet de vandrette flader koks grå. Det giver taburetten lidt mere karakter. Først havde jeg fået en meget lys grå, men det blev for fadt. Så jeg blandede lidt sort maling i, så farven blev mere kontrastfyldt mod de hvide ben.

Derudover har jeg opdaget masking tape - eller dekorationstape, som nemt kan tilføre farve og mønstre til diverse ting. Jeg har derfor brugt pink masking tape til at give den nederste del af benene lidt kulør. Så nu er den ellers ret neutrale taburet, næsten ikke til at genkende, og jeg er ret tilfreds med resultatet.

Taburetten, som den så ud før

Taburetten som den ser ud nu efter maling og med masking tape


Det var en ganske nem manøvre, og det kræver blot maling, pensel og masking tape. I princippet kan du bruge alle skammeler, nye som gamle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...