søndag den 17. januar 2016

10 fede ting ved at invitere kvinder på middag

I går aftes holdt jeg middag for nogle veninder, og det var simpelthen så hyggeligt! Her til formiddag slog det mig, hvor mange fordele, der er ved at det kun var kvinder, og ved at vi efterhånden har nået en vis alder.

Så her får du en liste over 10 fede ting ved at invitere kvinder til middag:


1) Der er altid et par stykker, der tilbyder at komme før og hjælpe med forberedelserne


2) Man behøver ikke overveje, hvilken musik man skal høre. Det er alligevel ikke til at høre for snakken


3) Det er billigt i alkohol, når alle enten er i bil, gravide eller skal op med deres små børn næste morgen, før fanden får sko på


Nogenlunde sådan så udvalget af drikkevarer ud.
Andre former for vin, øl og alkohol blev tilbudt uden afsætning.

4) Mens du er optaget af at hygge dig, har nogle af gæsterne selv fyldt opvaskemaskinen og sat den over, så du slipper for at gøre det selv næste morgen


5) Alle sætter pris på, at man har lavet mad - selv når det er noget så nemt som tapas


6) De synes ikke, det er underligt, at de skal tage skoene af, for de ville heller ikke selv have deres nyafhøvlede gulve ødelagt

7) Det er altid rester til dagen efter, selvom ingen holder sig tilbage med at tage for sig


8) De har husket at give besked om, om de kommer, de ved hvornår de er inviteret, og de har huset at skrive det i kalenderen, så de ikke dobbeltbooker


9) De beundrer alle sammen - og lægger mærke til - de indretningsmæssige forbedringer, der er blevet lavet siden sidst og er tilpas entusiastiske
10) Man er sikker på, at det bliver en brandhyggelig aften! :-)


Så tja, der er faktisk ingen grund til ikke at invitere veninderne forbi...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...