onsdag den 8. april 2015

Hvorfor jeg elsker at rejse...

Det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg elsker at rejse. Jeg synes, der er så mange gode grunde til at rejse, og her har jeg samlet dem på en liste.

Gode grunde til at rejse 

  1. Man oplever smuk natur, som slår benene væk under en
  2. Man møder spændende nye mennesker
  3. Man oplever andre kulturer og religioner og bliver udfordret i sit livssyn
  4. Man finder ud af, at man godt kan navigere, selvom tingene ikke er, som de plejer
  5. Man glemmer tiden og opdager, det er lige gyldigt, hvilken dag det er
  6. Man opdager, at tingene kan være anderledes
  7. Man mærker historiens vingesus
  8. Man får nyt perspektiv på tingene derhjemme
  9. Man får unikke oplevelser med dem, man rejser sammen med, som man aldrig vil glemme
  10. Man sætter mere pris på de ting, vi har i Danmark, fx. toiletter, velfærdsystem, rettigheder osv.
  11. Man får udfordret ens smagsløg
  12. Man får gode historier, man kan fortælle til kommende børnebørn og til middagsselskaber, når man skal small talke med folk, man ikke kender så godt 
  13. Man har tid til at tænke over, hvordan man gerne vil leve
  14. Man får hverdagen på afstand og får brudt rutinerne
  15. Man bliver bevidst om, hvor heldig man er
  16. Man føler sig fri 
  17. Man får udfordret sine fordomme (og bekræftet nogle andre)
  18. Man lærer at leve med færre materielle ting og mindre luksus
  19. Man kan mærke, hvad og hvem man savner derhjemme fra
  20. Man får større forståelse for, hvad der sker i verden og store komplekse politiske situationer bliver lettere at forholde sig til
  21. Man oplever følelsen af lykke
  22. Man opdager, hvad man fremhæver som det positive og det negative, når man fortæller andre om Danmark
  23. Man lærer nye sider af sig selv at kende
  24. Man bliver god til at tage tingene, som de kommer
  25. Man bliver mere åben over for andre mennesker
  26. Man finder ud af, at man kan klare langt mere end man troede
  27. Man oplever ting, man aldrig troede var muligt
  28. Man bliver mere eventyrlysten og mere modig
  29. Man får brugt sine sprogkundskaber
  30. Man får venner og bekendte fra hele verden

Der er sikkert mange flere grunde end de ovenstående.
Hvad er dine grunde til at rejse? Hvilke grunde synes du, jeg har glemt på listen?

Når man rejser oplever man templer som dette i Japan 

Når man rejser, oplever man byer som denne

Når man rejser, ser man smukke slotte som dette.

Når man rejser, oplever man smuk natur som denne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...