fredag den 9. januar 2015

Og nu vi er ved mayaruiner...

I går skrev jeg om Tikal, som er en smuk ruinby i Guatemala, hvor mayaindianer levede. Og hvorfor ikke blive lidt ved mayaruinerne - dem kan man da næsten ikke få for mange af!

Ikke så langt Tikal (ja alt er jo relativt), ligger Copan Ruinas. Det ligger i den vestlige del af Honduras, tæt på grænsen til Guatemala.

Vi tog med bus fra Guatemala. Det endte med at blive lidt for spændende, fordi vi ikke fik tjekket, hvor sent busserne kørte. Vi fik den sidste minibus til grænsen, men derfra gik ingen offentlige busser. Heldigvis vi charmet os med en privatminibus fyldt med turister, som også skulle stoppe ved grænsen og have stemplet deres pas. De fik nok ondt af os, fordi det var blevet mørkt, og det ville være meget dyrt i taxa.

 
 
Ruinerne var også en storby for mayaindianerne, og det er fantastisk, hvor meget der endnu er bevaret. Jeg synes, det var magisk at gå rundt mellem ruinerne og forestille mig, hvordan de levede dengang.
 
I Copan Ruinas havde vi ingen guide, men gik bare rundt på egen hånd. Det gik ganske fint, men vi havde sikkert fået mere viden om stede, hvis vi havde valgt at have en guide med. Men nogle gange er det altså også bare rart selv at snuse rundt og suge til sig, selvom vi nogle sinde godt kunne have tænkt os lidt flere skilte.
 
Vi brugte omkring en halvdags tid på at opleve ruinerne.
 
 
 

 
Kæmpestore og farverige papegøjer fløj rundt
i parken omkring ruinerne og gav lidt ekstra til oplevelsen

Vi boede i den nærliggende by, som også hedder Copan Ruinas (og som ofte bare kaldes Copan). Derfra gik vi selv hen til ruinerne, men man kan også tage taxa eller motorcykeltaxa derhen, men hvis man er ok gående er det ikke nødvendigt.
Vi havde ikke booket overnatning, da vi ankom til byen ved 20-21tiden en aften i juli. På det tidspunkt var der kun enkelte steder i centrum, der havde ledige værelser, så vi tog bare det første og bedste, trætte som vi var.

Til gengæld var der et væld af gode restauranter og cafeer i byen, som vi kunne nyde de næste par dage, før vi tog tilbage til Guatemala igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...