onsdag den 10. september 2014

Man får jo helt lyst til at kaste konfetti på gulvet... Om at få visum til Kina

Jeg synes selv, vi er temmelig rutinerede i at få visum. Jeg synes, vi er ret gode til at udfylde formularerne, husker at have de rigtige papirer med og kan normalt godt gætte, hvad der er rigtigt at svare i de forskellige felter. Vi har efterhånden søgt om - og fået - visum til mange forskellige lande. Men da vi skulle have visum til Kina, måtte vi sande, at vi vare rene novicer.

Man skal gå ind på denne side og finde deres visumformular, og den skal man så udfylde. Min kæreste tog så på ambassaden med vores pas og med de forbryderbilleder, vi fik taget sidste gang, vi skulle søge om visum et sted.

Første gang han var på ambassaden fik han efter lang ventetid at vide, at de ikke kunne se på vores ansøgninger, fordi han ikke havde medbragt en kopi af vores pas, og derfor kunne de heller ikke kigge papirerne igennem for at tjekke at alt var klar til næste gang, han så ville komme.

Næste gang han tog derned, havde han kopi af vores pas med, men så fik han at vide, at han manglede kopi af vores hotelbookinger. Normalt rejser vi sådan, at vi booker den første nat eller to, og så finder vi ud af resten, når vi er der. Men det er kinesere enten ikke så vant til eller ikke så glade for. De syntes i hvert fald, at det var meget mærkeligt, og mente, at vi skulle booke af alle overnatninger hjemmefra. Efter lang snak frem og tilbage, gik de med til at undersøge med ambassadøren om de måske kunne tillade, at vi rejste afsted med kun halvdelen af alle overnatningerne booket (som om vi er de første backpackere i Kina, som gerne vil have lidt fleksibilitet på rejsen!).

Efter et par dages ventetid ringede en medarbejder fra ambassaden og sagde, at vi ekstraordinært havde fået lov til at få visum alligevel. I mellem tiden havde vi fået planlagt vores rejse lidt mere, og vi havde derfor booket lidt flere hostels.


Den tredje gang var lykkens gang, og min kæreste kom ned på ambassaden, fik han derfor endelig lov til at aflevere papirerne, kopier, billeder, rejseplaner, flybilletter osv.

Tænk sig alt det besvær for at to harmløse danske turister kan få lov til at rejse rundt i 3 uger i Kina. Men besøget på ambassaden blev et meget godt udtryk for, hvad der ventede os i Kina i forhold til bureaukrati ved indtjekninger, køb af togbilletter på nettet osv. Det er ikke verdens mest fleksible land - og de er altid lidt overraskede over, at man rejser alene og ikke er del af en gruppe. Men - på samme måde som med visummet - når alt kommer til alt, så viser det sig aldrig at være et problem alligevel.


Da vi var nede for at hente vores visum, så vi dette skilt på ambassaden med Chinglish.
Og efter alt det bøvl, man har med at få et visum, så forstår man egentlig godt, at de har mange problemer med folk, der kaster konfetti ud over deres gulve hele tiden, når de endelig får deres pas tilbage med visum i :-)
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...