lørdag den 7. juni 2014

Paradis med risiko for søsyge og kryb...

På vores Cambodjatur sidste sommer havde vi fire dage på øen Koh Rong Seloem - en paradisø med strand, regnskov og omringet af krystalblåt vand. Der ligger to øer ud for Sihanoukville, som begge hedder Koh Rong. Den ene hedder Saloem til efternavn, og det er den mindst ø.

Der er nogle enkelte overnatningsmuligheder på øen, men ellers er der ikke andet. Ingen strandbarer, ingen gågader, ingen turister og ingen hæveautomater. Alt tegnede lyst og lovende, bort set fra vejret...
 
Da vi skulle sejle ud til øen, mødte vi nemlig en flok drivvåde turister, som kom ude fra øen og netop var blevet sat af. Det var en amerikansk familie med to børn, som fortalte, at ALT deres tøj var vådt og klamt, fordi det havde regnet og regnet uafbrudt i tre døgn i træk. Så det var med noget blandet forventning, vi sejlede ud til Koh Rong Seloem i øsregnvejr...

Sejlturen fra Sihanoukville tager et par timer og kostede 10 dollars pr. person. Da vejret var regnfuldt og da der var en del bølger, var der en del bølgegang på vejen. Flere blev søsyge, jeg tror, at vi alle var småutrygge på turen over de mange bølger

Det afhænger af vejret, om man bliver sat af på den ene side af øen eller den anden. Vi blev sat i en stille bugt, så vi kunne undgå bølgerne. Båden kunne dog ikke sejle helt ind på stranden, så vi svømmede det sidste stykke ind til kysten. Man kunne dog vente på en båd, hvis man ikke kunne svømme. Det var en meget sjov oplevelse, og eneste udfordring var at transportere de værdier, som vi ikke turde efterlade i båden sammen med rygsækkene, tørt ind til land.

Vi havde booket en bungalow på stranden hos Lazy Beach, et resort der stort set ligger på den hvide sandstrand. Det tog omkring 20-30 minutter af gå gennem regnskoven fra stranden, hvor vi blev sat af til Lazy Beach.

Vi var heldige og fik et par dage med tør vejr, hvor vi fik badet og gået ture på stranden, og nogle dage med regnvejr.

Hver bungalow har to dobbeltseng med myggenet samt et badeværelse med brusebad. På den gode side kan nævnes, at bungalowen har egen terrasse med to hængekøjer og udsigt ud over stranden. Det var super dejligt at ligge og dase og se ud over den smukke hvide sandstrand.


På den lidt mere kedelige side, så er bungalowerne er temmelig primitive - og egentlig tror jeg, de havde været rigtig dejlige, hvis vejret havde været godt. Men fordi det regnede, blev alt tøj og bagage klamt og fugtigt, og der var temmelig mange kryb. Der var et eller andet dyr, der havde bidt hul i min kærestes jakke og nogle plastikposer, vi havde liggende. Vi havde - som anbefalet - hverken mad eller emballage fra mad liggende på værelset, men alligevel var vi uheldige - og vi var ikke med dyr på værelset.

Det kostede 40 dollars pr. nat for en bungalow (nu steget til 50 dollars pr. nat) lige gyldig om man bor en eller fire personer i den. Nu hvor jeg sidder hjemme og skriver dette indlæg, virker det jo ganske billigt. Men i forhold til de øvrige overnatninger, vi havde i Cambodja, så var det dyrt! Særligt set i forhold til, at det på ingen måde var luksuriøst.

 
Lazy Beach har en restaurant og bar, hvor man kan købe god mad og store drinks og tilbud om forskellige ting, man kan ryge. Derudover er der et bordtennisbord, Beach volley baner og mulighed for at leje en kajak.


Som tidligere fortalt blev mit kamera væk/stjålet på turen, så jeg har lånt billederne her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...