onsdag den 4. juni 2014

Hvad skal jeg hækle? Inspiration søges...

Det er lææææænge siden, jeg har hæklet Jeg er simpelthen ikke inspireret for tiden.

På andre tidspunkter har jeg haft mange ideer til, hvad jeg kunne hækle, og jeg så konstant ting i blogverdenen, som jeg fik lyst til selv at kaste mig ud i.

Men lige for tiden er der helt sort på min indre inspirationskonto. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, for der er ingen oplagt grund. Jo, jeg har haft rigtig travlt med arbejdet, med at sælge lejlighed, med at ordne andre praktiske ting og med at hygge med venner og familie. Men siden jeg startede denne blog, har jeg lidt løbende hæklet forskellige ting sideløbende med de andre aktiviteter. I forskellige tempi ja, men så lang en pause, som jeg har haft nu, har jeg ikke haft før.



Måske kender du selv det med at være tom på inspirationskontoen - og så kan du måske sende et råd i min retning?
Og måske har du bare et super godt forslag til, hvad jeg skal gå i gang med at hækle, som kan få min hæklelyst tilbage?
 

2 kommentarer:

  1. Du kunne hækle nogle specielle hjemmesko, det kender jeg en der ville blive meget glad for. Det giver sikkert også nok udfordring til at få motivationen igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kunne selvfølgelig være. Det virker bare lidt som et vinterprojekt eller hvad?

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...