søndag den 11. maj 2014

Skab din egen stil med personlige tidsskriftsholdere (DIY)

Jeg skulle bruge nogle tidskriftholdere til et hvidt værelse, hvor der lige nu primært er hvidt og mørkeblåt. Så jeg havde brug for nogle tidsskriftholdere med masser af farve og spræl for at peppe rummet lidt mere op.

Jeg synes udvalget af tidsskriftholdere er meget begrænset, normal er de hvide, sorte eller i træ. Så derfor besluttede jeg mig for at lave mine egne, og her er en lille DIY.



DIY - pep dine tidskriftholdere op

Det skal du bruge
Tidskriftholdere
Kontaktlim
Evt. klips
Saks
Stof

Sådan gør du

1) Beslut, hvor meget af holderen, du vil beklæde. Jeg valgte kun at beklæde forsiden på fire af holderne, eftersom det er det eneste man ser. Den femte tidsskriftholder fik også stof på den ene side, så den kan stå yderst.
Hvide og upersonlige (læs: kedelige) tidsskriftholdere.


Stofrester fra gemmerne

2) Start med siden, der vender ud af, da det skal være den pæneste. Placer stoffet, så mønsteret sidder, som du gerne vil have det. Sørg for at det sidder lige.
Start med at enten klipse stoffet på øverst del eller at lime det fast. Jeg klipsede, da det var lettest.



3) Lim stoffet fast i siderne - vær opmærksom på at limen kan gå igennem stoffet. Derfor limede jeg kun på sider, man ikke skal se, når de står i reolen.






4) Nu skal du til bunden af holdere. Fold hjørnerne sammen som om, du pakker en gave ind (eller som om, du betrækker en sofa). Lim hjørnerne fast.



5) Hvis det er en holder, hvor siderne også skal beklædes. Som du kan se her, valgte jeg at beklæde den ene side med stof, da den kan ses i reolen.
Stoffet er blot limet ned af siden (bemærk at limen skal være på sider, som ikke ses, så det ikke gør noget, hvis limen går igennem stoffet.



Så er dine tidsskriftholdere klar til brug, og ser langt finere ud på hylden.



Du kan også beklæde tidsskriftholderen med andet end stof, fx. papir, gavepapir, bogbind eller sider fra en avis eller et magasin.  

Da tidsskriftholderne var færdige proklamerede mine kæreste, at de var var virkelig flotte. Men bare ikke lige til vores lejlighed :-)
Og heldigvis var det heller ikke meningen, at det er der, de skal stå. Hvor de kommer til at stå, kan jeg afsløre i et senere indlæg.

1 kommentar:

  1. Det var dog en god ide, istedet for de kedelige neutrale ikeakasser. Jeg vil prøve med noget blomstret slog jeg har liggende

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...