tirsdag den 11. marts 2014

Sådan sparer du penge i New York...

Det kan godt blive en dyr ferie, når man tager til New York. Overnatning er dyrt (hvis man ikke home exchanger), maden er lækker og der er en masse, man skal prøve, der er mange muligheder for at shoppe og der er så utrolig mange spændende seværdigheder og kulturelle oplevelser i byen.

Hvis du gerne vil opleve en masse af de klassiske seværdigheder i New York, så kan det anbefales at købe et citypass, for det er en god måde at spare penge på.

Vi købte et New York CityPass, der gav adgang til 6 seværdigheder.

  • MOMA (Museum of Modern Art)
  • The Metropolitan Museum of Art
  • Empire State Building
  • American Museum of Natural History
  • Et besøg på Ellis Island med Frihedsgudinden eller en sejltur rundt om manhatten med Circle Line
  • Guggenheim Museum eller Top of the Rock




Vi havde allerede besluttet os for, at vi ville se netop disse ting - det er jo også must sees alle sammen. Så derfor var det oplagt at købe passet.

City passet koster 109 Dollars, og kan enten købes på nettet, før man tager afsted. Det kan også købes ved de seværdigheder, der inkluderet i passet.
Passet er gældende i 9 dage, og aktiveres første dag du tager det i brug.

Det smarte ved passet er - udover at man sparer en del penge - at man kan springe de lange køer over mange steder, fordi de er en særlig citypas-kø. Derudover kunne man flere steder få en audioguide med gratis eller billigere. Vi endte dog kun med at benytte audioguiden på MOMA.

Endelig får man rabat forskellige steder, når man køber over et vist beløb, blandt andet i butikken i MOMA.

Der findes også citypas, som er dyrere og som dækker endnu flere seværdigheder. Min anbefaling er dog at nøjes med dette, hvis du kun har en uge, da man næsten ikke kan nå mere, hvis du også vil have tid til at tulle rundt i kvarterne samt at fordøje indtrykkene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...