mandag den 17. marts 2014

M&Ms i lange baner i New York

En af de lidt mere skøre oplevelser, vi havde i New York, var et besøg i M&Ms flagship store på 42nd street ved Times Square.

Det er en kæmpe butik i 3 etager med alle de typer M&Ms, man overhoved kan forestille sig. Det var vanvittigt, og folk gik amok med at blande store poser med de små chokoladeknapper. Voksne mennesker købte merchandise, T-shirts og fyldte poser op til randen med diverse varianter af M&Ms.

Som man kan se på billederne, bliver der ikke sparet på e-numrene, så det var en farverig oplevelse.













Det er gratis at komme ind i butikken, og selvom det næsten kan føles som en seværdighed, så er det bare en butik. Helt gratis er det nok svært at gøre besøget, da man fristes til at blande lidt af de farvestrålende varianter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...