mandag den 10. marts 2014

Ikke længere home exchange-jomfru

Som jeg tidligere har fortalt om, byttede vi lejlighed med en amerikansk professor, da vi skulle til New York. Vi boede i hans toværelseslejlighed i uge 8 (han bor selv i en anden stat).

Vi havde fået nøglerne tilsendt og var selvfølgelig super spændte på, om lejligheden overhoved ville eksistere, når vi kom frem. Men vi følte os nu temmelig overbeviste af hans mails. Og selvfølgelig viste det sig også, at vi sagtens kunne stole på ham.

Vi ankom til lejligheden søndag eftermiddag og den var helt perfekt. Den lå i Upper West Side, meget tæt på en metrostation og i gå afstand til Central Park. Lokationen var helt perfekt for at opleve byen.

Vi fik ikke taget så mange billeder af lejligheden, 
men dette var soveværelset

Lejligheden havde to værelser, et køkken og et badeværelse. Badeværelset var helt nyt og lækkert med en stor brusekabine. Indretningsstilen var ikke vores, men passede fint til et ældre ægtepar, hvilket jo egentlig afspejler professoren og han kone ret godt.

Stuen med det åbne køkken

Det var virkelig rart at have sin "egen" lejlighed i New York af flere grunde.
For det første købte ind og spiste morgenmad derhjemme hver dag. Et par dage spiste vi også aftensmad hjemme. Begge del godt for både pengepungen og vægten.

For det andet var det rigtig rart at have en lejlighed at komme tilbage til, når man trængte til et par timers pause i oplevelserne. Vi tog tidligt af sted om morgenen og trængte nogle dage til et par timers pause om eftermiddagen. Men lejligheden kunne vi sidde i stuen og læse, i stedet for at sidde på en seng i et lille hotelværelse.

For det tredje er der selvfølgelig mange penge at spare. Mange tusinde kroner, når vi sammenlignede med hotelpriserne.

For det fjerde havde professoren skrevet en masse gode tips til spisesteder, transport, supermarkeder og oplevelser, så vi fik lidt tips ud over guidebøgerne.

Den første del af vores home exchance var en stor succes. Nu må vi se, om anden del går lige så godt, når professoren kommer her en forlænget weekend i maj og låner vores lejlighed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...