mandag den 20. januar 2014

Jerash - en romersk by i Jordan

Den første dag, vi var i Jordan var vi ude og se byen Jerash, som er en gammel romersk ruinby.

Jerash ligger cirka 45km uden for Amman, så man kan sagtens tage på endagstur til Jerash og have base i Amman.

  
Indgangen til området

Jerash ligger i et tæt beboet område, og det giver en god stemning,
at man kan se de almindelige huse, mens man går rundt på det historiske område.
 
Det koster 8 Jordanske Dinarer at komme ind pr. person. Det svarer til cirka 60 kroner. 

Vi brugte et par timer på at gå rundt og opleve området.Det er godt at have god tid, da det er dejligt roligt område. Vi var der i december, hvilket var uden for sæsonen, så der var slet ikke overrendt af turister. 

Der er stadig gang i udgravningerne i området, og man formoder at ikke alt er fundet endnu. Måske er helt op til 90% stadig ikke opgravet endnu.

Den ovale plads

Brostensbelagte veje med søjler - tænk at de har stået i mere end 2000 år...

Det var også første rejsedag med mit nye kamera,
så jeg fik også øvet lidt på blænde og dybdeskarphed.

Ret vildt at de kunne bygge så smukke og holdbare ting for cirka 2000 år siden.
Hvad lavede vi i Danmark på den tid? Ikke noget, der kunne holde i så mange år i hvert fald.

Den ovale plads set fra oven

Vi ville egentlig gerne have haft en guide til at fortælle om byen. Men da vi var der en fredag ved middagstid, var alle guiderne til fredagsbøn i moskeen. Så enten skulle vi vente et par timer, eller også skulle vi fortsætte uden. Så vi tullede rundt på egen hånd, hvilket også var fint.

Turen ti Jerash var del af vores 4dages rundrejse, men man skulle nemt kunne komme til Jerash fra Amman med bus på cirka eller minibus på mellem 30 minutter til 1½ time. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...