lørdag den 25. januar 2014

Den del af hækling, jeg ikke er fan af...

Jeg kan godt lige at hækle. Det er afstressende, næsten meditativt - og jeg elsker at skabe noget fra bunden.

Jeg er ikke perfektionist, så enkelt småfejl må jeg erkende, at jeg fortrænger og lader som om, jeg ikke har set. Prøver at overbevise mig selv om, at det er charmen ved, at det er hjemmelavet.
 Men nogle gange må man bare bide i det sure æble og erkende, at det man har gang i slet ikke var det, man havde tænkt sig. 


Jeg havde tegnet et mønster - jeg tegner dem altid i excel eller på et ternet papir. Planen så fin ud og så jeg gik i gang med at hækle. Det startede så godt den første aften. Anden aften fortsatte jeg, hvor jeg slap uden at kigge på tegningen, for jeg kan jo godt huske planen.

Jeg hæklede, mens jeg så noget i tv, snakkede med en veninde og senere bare lod tankerne flyde, og jeg hæklede derudaf. Ind til jeg pludselig opdagede, at jeg fuldstændig havde glemt at tælle, og at jeg slet ikke fulgte mønsteret længere. 

Så er det jo bare at gå tilbage og fortsætte, hvor man drejede væk og så komme tilbage på sporet igen.



Den del af hækling er jeg ikke så stor fan af...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...