tirsdag den 5. november 2013

Isle of Skye, en dramatisk ø i Skotland

Hvis man vil opleve den flotte natur, er Isle of Skye et rigtig godt bud. Faktisk det flotteste, vi oplevede på vores 4dages rundrejse.

Skye er en ø, der ligger omkring 3 timers kørsel fra Edinburgh - og hvor naturen er helt fantastisk.
Vi havde alt for lidt tid på øen på vores rundrejse, så forhåbentlig får vi muligheden for at komme tilbage på et tidspunkt.

Fantastiske oplevelser
To af af de smukkeste ting vi oplevede på Skye var Old man of Storr og Quiraing.

Old man of Storr er en stor klippe lidt nord for Portree. Man kan vandre op af bjerget og se ud over området. Helt fantastisk!
Man kan ikke komme helt op på toppen, men det var rigeligt for os at gå en god tur rundt i området.


 Udsigten fra "Old Mans store"

Old mans store, når man så de nede fra vejen

Et endnu mere fantastisk sted var Quiraing, som ligger nord for byen Portree.
Man kører fra ad vejen mod Uig - en vej som krydser ind i landet og tværs over halvøen. 

Man kører op ad af vejen mod Uig, og pludselig er der en parkeringsplads. Her står man ud, og så kan man følge en sti. Det er helt fantastisk at se ud fra stien, man kan se virkelig langt og naturen er meget storslået. Nogle steder var stien dog lige smal nok til min smag, og bjergsiden ned lidt stejl, men så var det jo godt, jeg havde en at holde i hånden undervejs. Så var det ikke helt så afskrækkende.
 Nogle steder mindede naturen lidt om Ringenes Herre,
og vi følte os som små hobitter, når vi gik rundt
i bjergene.

Det gode ved de forskellige vandreture er, at man jo helt selv kan bestemme, hvornår nok er nok og man vil vende om. Vi gik så længe, vi gad og så var det lige så smukt at gå samme vej tilbage. Derfor kan man også tilpasse gåturen til sit ambitionsniveau, om man rejser med børn samt ens form og helbred.

Der er mange andre muligheder på Skye, i form af besøg på borge, vandreture, sejlture og meget mere.

Overnatning
Isle of Skye er et meget populært feriemål i Skotland, det siger næsten sig selv med de utrolige oplevelser, man kan få der. Men det betyder også, at hoteller og vandrehjem og B&B's ofte bookes hurtigt. Da vi bookede cirka 10 dage før turen, var rigtig meget optaget allerede, så man kan kun anbefale at booke overnatning hjemmefra.

Vores househotel, som om sommeren havde en lækker terrasse,
hvorfra man kunne se ud over vandet.

Vi overnattede på det romantiske hotel Duisdale House Hotel (som navnet antyder, betyder det blot, at det et stort hus, der lavet om til et hotel).

Vi tog et lille dobbelt værelse - og det var rigeligt.
Det var selvfølgelig ikke stort, men hyggeligt og pænt

Vi betalte ca. 800 kr. for en nat inkl. en super lækker morgenmad. Vi endte også med at spise på hotellet, da vi først ankom kl 20, hvor alt var mørkt og vi ikke orkede at begive os ud for at finde en åben restaurant.

Transport
Vi sejlede med Færgen fra Mallaigh til Skye, men man kan også tage en bro (Skye Bridge). Broen er gratis, mens færgen selvfølgelig koster penge. Vi gav 27 pund for en bil inkl. 2 passagerer.

Man skal helst have en bil for at komme rundt på øen. Jeg ved ikke, om det ville være muligt med bus. Vi så busser, men jeg tror, det er mest til de lokale og ikke så meget til turistmålene. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...