mandag den 16. september 2013

Juhuuu, turen går snart til Skotland...

Vi skal til skotland i efterårsferien - og vi glæder mig så meget. Jeg har været der flere gange tidligere, men det er ved at være nogle år siden.

Jeg glæder mig allerede så meget til...

...den smukke natur i Skotland, hvor den grønne farve på græsset, er grønnere end nogle andre steder i verden.
Noget af alt det flotte grønne, jeg oplevede i 2009

...de flotte gamle bygninger og ruiner, som både er spændende at gå på opdagelse i, og som ser så imponerende ud.
En af de utallige smukke ruiner af slotte

...Edinburghs charmerende centrum med de hyggelige små gyder, gamle bygninger, gode pubs og små butikker.

...og selvfølgelig ikke mindst at se gense min søde veninde, som jeg ikke har set et par år. Hun er blevet gift i mellemtiden, så det bliver også godt, at møde hendes nye bedre halvdel for første gang og se deres fælles hjem.

Hvis du har nogle gode rejsetips til ting, vi skal opleve, steder vi skal se, restauranter vi skal besøge eller andet, så modtages de med kyshånd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...