lørdag den 10. august 2013

Spisetid for over 1000 munke (Maha Ganayon Myaung)

På vores anden dag i Mandalay i Myanmar/Burma fik vi en chauffør til at køre os rundt til forskellige steder uden for byen. Vi delte bilen med to østrigske kvinder og betalte 35.000 kyats i alt, hvilket svarer til ca. 35 dollars. Ganske fair pris!

Vi besøgte blandt andet klosteret med det mundrette navn, Maha Ganayon Myaung. I klosteret bor  over 1000 munke i alle aldre. I Myanmar bliver rigtig mange drenge og unge mænd munke, da det er deres eneste chance for at gå i skole, hvis deres forældre ikke har råd til at betale for skolen.

Det er en god ide at ankomme lidt før kl. 11 om formiddagen, da munkene spiser kl 11 - og kun denne ene gang om dagen. I den forbindelse liner de alle sammen op på to rækker, og maden uddeles. Det var et ret utroligt syn. Klosteret i sig selv, glemte vi næsten at lægge mærke til, da det var så spændende at følge med i munkenes gøren og laden.

Efter at munkene har fået tildelt deres portion i deres munkeskål, spiser de i spisesalen. Herefter summer de som små mørkerøde myrer i en myreture ud af spisesalen og spredes rundt på klosterets område for at gå til undervisning, bade, meditere eller tage sig af praktiske gøremål.

Vi var kun en lille flok turister til at overvære dette daglige ritual, og det tydeligt, at denne praksis er en del af deres hverdag - og ikke noget, der kun er til for turisterne.

Munk stiller op på rækker for at få mad

Maden fordeles, så alle får deres andel - her er det ris i kæmpemæssige gryder

Efter middagen myldrer munkene tilbage til dagens opgaver

Sådan nogle munkedragter skal selvfølgelig
også vaskes en gang i mellem

 Søde munkedrenge
Egenlig ganske fornuftige leveregler

Besøget i klosteret var bare en af de oplevelser, som en dagsturen bød på. Snart skal jeg nok fortælle mere om Amarapura, Sagain og et af de mest fotograferede steder i Myanmar, som vi også besøgte. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...