fredag den 30. august 2013

Hvordan ikke-oplevelser kan blive en oplevelse...

Nogle gange er det også ikke-oplevelserne, der ender med at blive nogle af de største oplevelser på ens rejser.

En morgen i Myanmar opdagede vi, at vi ikke havde fået indstillet vores ure rigtigt til den nye tidszone. Vi opdagede det, da billetmanden i havne i Mandalay fortalte os med håndtegn og fagter, at billetsalget til båden til Mingun først åbnede en time efter.

Den time, som vi var kommet for tidligt, virkede lige umiddelbart som "spildtid", som vi hellere ville have tilbragt med at sove en time længere. Men det blev til en rigtig god oplevelse i havnen, hvor vi kunne tulle rundt og iagttage det lokale liv.

I havnen boede der mange familier, forskellige sælgere og masser af arbejdspladser - et slags parallelsamfund i byen Mandalay.

Kvinderne lavede mad, vaskede tøj og passede børn 
- og hyggede sig samtidig ved de små ildsteder

Det var et hårdt arbejde at være arbejdsmand i havnen. 

Et af de de mange huse i havnen, og slet ikke det i værst tilstand

Hvis man kigger godt efter, kan man her se,
hvordan grisene bor under huset.

Glade og søde børn

og nogle lidt mere triste...

Så kær

Vi var lidt misundelige på den brændestabel

Masser af manuelt arbejde, som for os kan virke romantisk og autentisk, 
men som arbejderen nok mest af alt er slidsomt og hårdt.

Der blev løftet mange kilo og arbejdet meget hårdt. 
Levealderen kan ikke være særlig høj for denne del af befolkningen.


Det er en af de ting, jeg elsker ved at rejse; man ved ikke, hvad dagen bringer og selv ikke-oplevelser kan blive nogle af de bedste oplevelser.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...