mandag den 26. august 2013

Fotobøger - en god måde at huske rejsen på

Vi er gået i gang med at lave en fotobog for sommerens rejse til Burma/Myanmar, Cambodia og Bangkok. Det er så hyggeligt at genopleve alle minderne, når man sidder og udvælger billeder. Men det kan godt tage et par aftener at få udvalg, redigeret og sat bogen op. Men det er det hele værd, når det fine resultat kommer med posten.

Jeg tror også, vores venner og familie sætter pris på, at de kan nøjes med at bladre en bog igennem på 30 sider i stedet for at skulle trækkes igennem flere tusinde billeder på en computer :-)

Jeg har tidligere lavet fotobøger fra mine rejser til Uganda, Vietnam, Uganda og Florida samt Indien.



Jeg laver mine  fotobøger på photobox.dk
og bruger modellen XL

Jeg har også et lille hængeparti med Thailand og Japan, men mon ikke det kommer, når aftenerne bliver mørkere og længere?

Apros pos mørke aftener.... Når vi får udlængsel, finder vi bøgerne frem og drømmer os ud i den store verden igen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...