onsdag den 10. april 2013

Varanasi og livet ved Ganges floden

Den indiske by Varanasi ligger ned til floden Ganges. Befolkningen lever i tæt samhørighed med floden, som de anser for at være hellig.

Man kan nemt bruge mange timer på at gå frem og tilbage på at opleve livet ved floden.
Floden er næsten magisk i morgentågen, hvor livet summer og ved skumringstid, når mørket faldet på. Der er liv og aktivitet fra tidlig morgen til sen aften.

Floden bruges til mange ting.
I morgendisen vasker inderne sig i floden...
 
Og vasker tøj...
 

Og hele døgnet brænder de deres afdøde familiemedlemmer og spreder deres aske i floden...
Læs mere om ligafbrændinger i mit indlæg her.


Der er også mange indere, der drikker af vandet fra Ganges, fordi de mener, at det er helligt og kan rense deres synd. En lokal bådmand anbefalede os dog at lade være, da vores turistmaver nok ikke ville kunne klare det. Det var sødt at advarre os, men ikke helt nødvendigt - det havde vi selv luret :-)

Her en kvinde, der tørrer kokasser på en af de hellige trapper, Ghats, ved floden. Mit gæt er, at de tørres, så hun senere kan bruge dem som brænde, som tag på en lille hytte, til at sælge eller andre gode sager...


Der bliver også fisket, spillet spil, fejret forskellige højtider og mærkedage, holdt familiesammenkomster og meget andet ved floden. Når man som turist går frem og tilbage langs floden, kommer man meget tæt på det autentiske og lokale liv blandt hinduistiske indere i Varanasi.

Den hellige by Varanasi menes at være en af verdens ældste stadigt eksisterende byer. Byens historie kan føres helt tilbage til år omkring 1000 før Kristus. Måske endnu tidligere. I dag er Varanasi vokset, og er nu en storby med to millioner indbyggere. Når man går rundt nede ved floden, virker Varanasi dog som en mindre by, fordi floden er lukket inde i en virvar af små gyder og afkroge, som skærmer floden fra den værste trafik og storbyfornemmelser.

Varansi er en utrolig spændende by med masser af liv - og jeg håber at komme tilbage til byen en gang. I mellem tiden vil jeg varmt anbefale den til andre opdagelsesrejsende...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...