torsdag den 11. april 2013

Hæklede børnegrydelapper

Min venindes datter på 1,5 år har et legekøkken, som hun er rigtig glad for. Hun er for tiden meget optaget af, at tingene kan være varme, og at man skal passe på ikke at brænde sig. Derfor har jeg på bestilling fra moderen, hæklet et sæt grydelapper til hende i børnestørrelse.

Grydelapperne var lette at lave, og jeg håber, at både mor og datter bliver glade for grydelapperne, når de får dem på lørdag. Det kan godt være, det er moderens fødslesdag, vi skal fejre, men derfor kan lillepigen jo også godt få en lille ting fra hendes Tante Nille :-)

 
Jeg har fundet opskriften et sted i blogland, men jeg kan simpelthen ikke finde den igen. Jeg beklager meget over for den geniale bagmand m/k. Hvis nogen kan genkende dem, må de gerne give et praj, så linker jeg selvfølgelig til vedkommendes blog.
 

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...