søndag den 24. marts 2013

Kan afbrænding af lig være en seværdighed?

Ja, i Varansi i Indien kan det!

For to år siden var jeg i Varanasi i Indien med en veninde. Der er meget liv og mange ritualer omkring Ganges floden, som inderne betragter som hellig, fordi den kan rense en for alle ens synder.
Et af de helt store ritualer er ligafbrændinger, som foregår hver eneste dag ved flodens bred. Inderne tror, at den afdøde kan undgå reinkarnation og komme direkte i himmelen, hvis personen brændes, og asken derefter spredes i Ganges. Hvert døgn brændes mellem 200 og 300 lig af langs Ganges i Varanasi.

Første gang vi så ligafbrændingerne var fra floden. Vi tog en tur med en bådmand, der sejlede os frem og tilbage, så vi kunne se både byen og ligafbrændingerne fra vandet.
Varanasi set fra floden

Fra båden i floden kunne vi se bunker af brænde, store bål og en masse mennesker. Det var lidt svært at se, hvordan det egentlig foregik. Men da vi senere gik tur på bredden, fik vi syn for sagen.

Flere gange i løbet af dagen lyder råb, klagesang og trommen, når en ny familie bærer deres afdøde ned til Ganges på en båre dækket af farvestrålende klæder.

Første syn af ligafbrændingerne

Familien bærer først liget ned til floden og vasker det. Derefter drikker de selv lidt af det hellige vand fra floden (ja, vandet fra den flod, hvor de lige har vasket deres afdøde familiemedlem).

I mellem tiden gør nogle arbejdsmænd bålet klart, og den afdøde lægges på bålet dækket af et klæde. Farven på klædet afslører, om det er en kvinde eller mand og om personen døde ung eller gammel.
Når bålet er gjort klar, tænder et familiemedlem tænder bålet med ild, der tages fra et andet bål, der brænder hele året rundt - og som eftersigende skulle det have brændt i 5000 år.

Kvinder har ikke adgang til ligafbrændingen, da de græder og sørger. Inderne mener, at hvis man græder i løbet af afbrændingen, så hinderer man den afdøde i at komme i himmelen.

Denne mand sælger brænde til bålene - der er billigt og dyrt træ,
så man kan matche ligafbrændingen med familiens indkomst.


Ligafbrændinger set fra Ganges i skumringstid.

Det var både ret makabert og meget fascinerende at overvære ligafbrændingerne. På den ene side er der kranier, knogler og sørgende familiemedlemmer, hvilket var lidt specielt. Men samtidig er det også utrolig interessant, hvor naturligt døden er for inderne, og hvor lidt berøringsangste de er over for døden. De lokale har heller intet imod, at man overværer ligafbrændingerne, men de bliver sure, hvis man tager billeder tæt på.
Store stabler med brænde langs breden

Varanasi var generelt en spændende by med mange oplevelse, og jeg vil meget gerne tilbage til byen og floden en dag. Når man er ved Ganges i Varanasi er det svært at undgå at se ligafbrændingerne, og det da også ville være en skam, da det giver et spændende og lærerigt indblik i en anden kultur.

Eneste minus ved ligafbrændingerne var, at vi hørte, at de lokale nogle gange sparer på brændet, fordi de ikke har råd til det. I stedet dumper de liget i floden, og af og til bliver det til en grim overraskelse for turister, der sejler en morgentur på floden. Den oplevelse vil man nok gerne være foruden...


Ligafbrændinger set på afstand 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...