fredag den 8. februar 2013

Hæklet legoklods - dørstopper

Jeg og min kæreste bor i en lejlighed fra slutningen af 1900-tallet. Den er charmerende og dejlig, men desværre er dørene ikke så samarbejdsvillige. De kan ikke lukke, og når det endelig lykkes at lukke dem, så går de op, når andre i opgangen åbner eller lukker en dør.

Derfor besluttede jeg mig for at hækle en dørstopper og give den til min kæreste i julegave. Sikke overrasket han blev over at få noget hæklet i julegave, det havde han vist ikke lige forestillet sig :-)Fik aldrig postet om den ved juletid, så nu får I den her.

Jeg fandt opskriften hos Frk. Garnglad og brugte den som inspiration. Jeg ændrede dog lidt på opskriften undervejs for at gøre den lidt lettere, og har derfor lavet min egen DYI.

Jeg brugte hæklenål 3 med bomuldsgarn fra Søstrene Grene.
Jeg hælede med dobbelt tråd og brugte cirka 2 nøgler.
Fyld: 1 kg grødris i pose fra Rema1000

DYI Klodsen:
rk. 1.       Slå 55 luftmasker masker op. (vend med en luftmaske efter hver række)
rk. 2.       Hækle en fastmaske i hver luftmaske.
rk. 3-24  Gentag række 2, så du i alt har 24 rækker med fastmasker.
rk 25.      Begynd i række 12 og hækl 33 fastmasker.
rk 25-48 Gentag række 25 24 gange og afslut.

Vend hækleriet om, og gentag række 25 - 48 på den anden side, så stykket danner et form for kors.

Derefter hækles siderne sammen, så det bliver til en klods.

DYI Dutterne
rk 1.   Slå 6 masker op på en magisk ring. Se evt. HER for vejledning.
rk 2.   2 fastmasker i hver maske.
rk 3.   *2 fatsmasker, 1 fastmaske * og gentag det mellem ** hele vejen rundt til du i alt har 18    
           masker.
rk. 4.  en fastmaske i alle 18 masker og afslut.

Hækle 6 dutter i alt og så dem på klodsen, så de ligner en legoklods.

Fyldes puttes i og den sidste åbning hækles sammen.


Start med at hækle de første 24 rækker


Hækl 24 rækker på hver side af det første stykke,
så de danner et form for kors.
 
6 dutter til at sy på
Siderne hækles sammen på indersiden.
 
Så er vi klar til at pytte ris i.
Hele pakken inkl. pose puttes ind i den hæklede legoklods.
 
Og så er der ingen døre, der smækker :-)
 

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...