søndag den 2. december 2012

Hæklet bold

Nu kan jeg endelig afsløre denne bold, som jeg har hæklet til min venindes nyfødte datter!
Jeg har jo været nødt til at holde den hemmelig her på bloggen, ind til hun kom til verden og kunne få den :-)

Jeg har hæklet denne neonbold (cirka 15 cm i diameter), som godt nok først kan bruges, når hun blive lidt ældre.


Opskriften stammer fra Søhesten, som har lavet en nem DYI.
Jeg har dog valgt at supplere den ved at hækle fastmasker rundt i kanten på femkanterne, for at få kanterne fastere og pænere.

Neongarnet til femkanterne er fra Stof2000.
Hæklenål til femkanterne #4 

Garnet til at hækle sammen med er en rest blåt bomuldsgarn.
Hæklenål til sammenhækling #3,5

Først hæklede jeg 12 femkanter i neonfarver.
 

Derefter hæklede jeg femkanterne sammen. Jeg hæklede vrang sammen med vrang (dvs. på indersiden af bolden. Jeg hæklede med dobbelt blåt bomuldsgarn for at gøre stingene tydeligere, som en fin detalje.

 
 
Da alle femkanter var syet sammen, og alle ender var hæftet, blev bolden fyldt med vat, og det sidste hul blev syet sammen.
Hæklet bold
 
Og så var det bare at rydde de farverige ender op :-)

 

Så nu håber jeg bare, at den lille pige og hendes forældre bliver glade for gaven.



1 kommentar:

  1. Hvor er den bare blevet fin :-) du er blevet super dugtig, lyn hurtigt!!!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...