søndag den 16. december 2012

Aber i massevis i Lopburi

Lopburi aber ThailandLopburi er en lille by cirka 3-3,5 time eller 150 km nord for Bangkok i Thailand, og man kan tage en fin en eller to dages tur til byen.

I byen kan man opleve en smuk tempelruin, Phra Narai Ratchainivet, som oprindeligt bygget som var et gammelt kongepalads til Kong Narai den store. I dag er det bevokset med græs og omgivet af grønne træer. Man kan godt bruge et par timer ved ruinen og det tilhørende museum.

Aberne i Lopburi er generelt også en af de ting, der har gjort byen til et populær oplevelse.

Aberne har invaderet dele af byen. De sidder på kanstenene på gaderne, som unge fyre der sidder og hænger, de bader i fontænen, de stjæler tasker og ting fra forbipasserende, og de har næsten indtaget forskellige området, blandt andet området ved den lille tempelruin, jeg havde bestemt mig for at se.

Lopburi aber ThailandAberne i Lopburi er ikke ligefrem bange for mennesker. Mens jeg var ved at fotografere en abe ved tempelruinen, sprang en anden abe op på min ryg bagfra -  åbenbart fordi jeg var kommet for tæt på. Heldigvis blev den næsten lige så forskrækket, som jeg gjorde og hoppede hurtigt ned igen.
Særligt i perioden, hvor aberne har unger, er det en god ide at holde lidt ekstra afstand. Derudover skal man holde godt fast på tasker, kameraer osv., for aberne snupper dem ofte og løber afsted, og så er det ikke lige sådan at få sine ting tilbage.

Jeg overnattede på Netts Hotel, som var basic men fint. Det kostede 200 Baht pr. nat for 2 personer.

Lopburi aber Thailand

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...