lørdag den 10. november 2012

Sådan kommer du rundt i Uganda

Busser
Uganda har ganske gode busforbindelser, som man sagtens kan benytte sig af som turist i landet. Det kræver dog en god portion tålmodighed, men til gengæld er busturen også en oplevelse i sig selv.

Bussen fyldest til bristepunktet, så gangen og armlæn osv. er gerne fyldt også. Der er også gerne et par kyllinger eller andre husdyr med under sæderne. Det er derfor en god ide at komme i god tid (en times tid før afgang for at købe en billet til bussen og være klar til at gå ombord som en af de første.

Postbusserne (Uganda Postal Service) er gode og kører mellem mange af de store byer.

Mellem Kampala og de østlige byer, vi besøgte (Jinja, Busolwe og Mbale) brugte vi busselskabet Elgonflyer. De store busser er billigere end minibusser og stopper ikke helt så ofte for at samle passagerer op. Der er dog jævnlige stop, hvor man kan købe vand, kyllingespyd, frugter, chapati og andre sager. Elgonflyer er en anelse dyrere end postbussen, men til gengæld køber man en plads sammen med billetten og er derved sikker på at komme til at sidde ned.
Bus Transport Uganda
                                                               Sælgere ved bussen
MinibusserInde i byerne bnytter man minibusser, de såkaldte Matatuer. Officielt er der plads til 14 personer i en sådan en minibus, men det afholder ikke chaufføren i at fylde fuldstændig op. En h

Taxaer
Der er mange taxaer, og de kan være gode at tage, hvis man kun skal en kortere tur. Aftal prisen, før I kører. Husk at sikre dig at prisen er en samlet pris for alle passagerer, da det ofte sker, at chaufføren forsøger at få dig til at argumentere for, at han mente, at prisen kun var for en person, når I når destinationen.

Motorcykel taxaer
Der er mange motorcykel taxaer, som nemmere kan komme igennem den tætte trafik, særligt i de store byer. De er billigere end taxaer, og man kan ofte godt køre  to personer (udover chaufføren) inkl. bagage med.
Motorcykel taxaerne kaldes BodaBoda'er, og efter sigende skulle det stamme fra, da Uganda var i krig, og motorcyklerne kørte med varer fra grænse til grænse (Border to Border). Derfra navnet BodaBoda.

Vær opmærksom på, at BodaBodaerne kører som sindssyge. Der sker også utrolig mange ulykker med BodaBodaer, så overvej det en ekstra gang, før du hopper på sådan en!
Transport Kampala Uganda
                                                    De mange Bodabodaer i Kampala. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...