tirsdag den 27. november 2012

Kamasutra i Khajuraho

Lad mig bare sige det, som det er! Som med alt andet i Indien, involverer det en hulens bunke transport for at komme frem. Khajuraho ligger mange timer i bil eller tog fra Delhi, Agra, Varanassi og andre store rejsemål. Men det er transporten værd - særligt hvis du kombinerer turen med et besøg i den lille oase Orccha.

Khajurahos hovedattraktion er de smukke templer, som er en del af Unescos verdensarvsliste. Fra afstand er de smukke, som de står på grønne græsmarker og træder tydeligt frem mod den blå himmel.
Khajuraho Kamasutra tempel Indien


Khajuraho Kamasutra tempel Indien

Når man kommer tætter på, forstår man, hvorfor de kaldes kamasutra templer, for de er dekoreret med erotiske udskæringer fra top til bund.
Khajuraho Kamasutra udskæringer Indien

Khajuraho Kamasutra udskæringer Indien

Det er en spøjs blanding af mennesker og dyr, krigere og musikanter, mænd og kvinder.
Meget flot, men også lidt kinky - og i hvert fald ikke lige, hvad jeg forbandt med hinduismen. Men det er jo også sundt at blive overrasket ind i mellem :-)

Khajuraho Kamasutra statuer Indien

Templerne blev bygget i omkring år 1000, og man kalder det et af "Indiens syv vidundere". Der blev bygget omkring 85 templer, hvor af de 22 står tilbage i dag.

Det koster 250 Rupees at komme ind for at se den store samling af templer. Som de fleste andre templer i Indien, er de åbne fra solopgang til solnedgang.

Hvis man kører rundt i området omkring Khajuraho, er der flere enkeltstående templer at se, hvor man ikke skal betale indgang - eller kun skal betale et meget lille beløb. Men gå ikke glip af den store samling templer midt i byen.
Khajuraho Kamasutra udskæringer Indien templer
På torvet lige over for templerne, findes der forskellige restauranter med udsigt over templerne. Det er helt sikkert turistfælder, men vi fik udemærket mad og drikke der - og det er fedt at kunne se på templerne, mens man spiser.
Et lille aberdabei var dog, at vi oplevede flere "regnefejl" på regningen, så det er en god ide at tjekke, at I ikke kommer til at betale overpris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...