mandag den 19. november 2012

Bestig vulkanen Pacaya

Hvis man er i Antigua i Guatemala, skal man helt sikkert tage sig tid til at bestige vulkanen Pacaya.

Der er mange arrangerede ture fra Antigua og Guatemala City til Pacaya, hvor man med en gruppe bliver kørt til vulkanen og vandrer sammen til toppen. De fleste hostels og guesthouses arrangerer turen, og jeg tror ikke, det så afgørende, hvilken tur man vælger.
Vi var med en guide, der stort set kun talte spansk, og selvom vi ikke forstår spansk, var det ikke et problem. Udsigten og oplevelsen taler for sig selv!
Vulkan Pacaya Guatemala

Pacaya er 2500 meter høj og let at bestige - selv for os, der ikke er profesionelle eller erfarne i den slags.

Det tager cirka 2-2,5 timer at gå til toppen af Pacaya, og under 1 time af gå ned igen. Der er en pæn stigning, som får pulsen op og giver røde kinder, men man behøver ikke at være i specielt god form eller at have trænet forinden. Men jeg må da indrømme, jeg trængte til at få hvilet benene efter turen.

Udsigten fra toppen er helt fantastisk! Man kan se ned på byerne, ud over den smukke natur og over på andre vulkantoppe (Acatenango og Fuego).
Der arrangeres ture med afgang tidlig morgen og igen om eftermiddagen. Det kan bedst anbefales at vælge en morgentur, selvom man skal af sted kl 6 - for vejret er klarere om morgenen, og man får derfor set mere af udsigten, før det begynder at blive tåget.
Vulkan Pacaya Guatemala

Hvor tæt man kan komme på toppen, afhænger naturligvis af vulkanens aktivitet. Pacaya er nemlig stadig en aktiv vulkan, og da vi besteg den, var den lidt for aktiv til at vi kunne se lava eller se ned i krateret. Vulkanen gik i udbrud i maj 2010, og spyede aske ud over de nærliggende byer. Da vi besteg den i juni 2011, var der dog ufarligt, så længe man holdt sig fra krateret.


 
Hele turen tager 6 timer inkl. transport fra Antigua og koster mellem 100 og 200 kr/person.

Vulkan Pacaya Guatemala
Når man når over trægrænsen, er det næsten som at være i en gold ørken.
 
Vulkan Pacaya Guatemala
                                          En sjov lille souvenir bod på toppen af Pacaya.
                                                       Desværre var den lukket :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...